Henrik Ibsens skrifter

Under vor omflakken i Tyrol havde jeg iforgårs den glæde hersteds at komme i besiddelse af ​din sidste venlige skrivelse, der var mig dobbelt kærkommen og uventet, da jeg jo i så lang tid ikke har ladet høre fra mig. Til min undskyldning herfor kan jeg kun anføre at jeg i det sidste halvår har været i høj grad optagen af mine tyske literære anliggender. At jeg i begyndelsen af Juni var i Berlin, ved Du. Dersteds modtog jeg fra ​ hertugen af Meiningen en indbydelse til at besøge ham på ​slottet Liebenstein, hvor jeg tilbragte en særdeles behagelig tid og ved min afrejse ​dekoreredes med den Sachsen-Ernestinske husorden. Til ​ Wien, hvor «Hærmændene» nu skal opføres på Burgtheatret, har jeg ligeledes erholdt officiel ​indbydelse, og ​ligeså til Schwerin, hvor «Kongsemnerne» skal spilles. ​Ved theatrene i Dresden og Leipzig er «Hærmændene» også under indstudering og i ​ München spilles det fremdeles med stort bifald. Ved alle theatre i Tyskland og Østerrig er honoraret 10 % af bruttoindtægten af hver opførelse i forfatterens levetid og det samme til arvingerne i de første 15 år efter hans død. Du ser altså at det lønner sig at skrive for scenen her. Jeg har også allerede liggende færdig manuskriptet til en ​tysk originaludgave af «Fru Inger», der allerede på forhånd er antagen til ​opførelse i Meiningen og i München, og som skal trykkes i løbet af vinteren. Af alt dette vil Du indse at jeg har fuldt op at gøre, og kan egentlig ikke nyde landopholdet i uforstyrret ro. Susanna og Sigurd derimod morer sig meget godt; for 14 dage siden ​besteg de fra Gossensass i Eisach-dalen det berømte «Hühnerspiel», en alpetop på henved ​9000 fods højde, og igår drog de herfra ud for at bestige ​Monte Roën, hvorfra jeg håber at de vender i god behold tilbage iaften. –

​ Din moder er rejst til Zürich med Axel, som skal studere ved det derværende ​polytechnikum. Ubegribeligt er det at hun har valgt et af de dyreste levesteder i Europa, uagtet der gives ligeså ​gode læreanstalter i det billige Hannover eller i München.

Såre gerne vil jeg bidrage til et ​mindesmærke på Thomas’s grav. Men en bemærkning af Susanna foranlediger mig til at spørge om ​ ​ din faders grav holdes i sømmelig og god stand. Er dette ikke tilfældet, så synes vi at denne først burde sørges for. Vi har aldrig med visshed kunnet erfare noget herom; hvad vi har hørt, har været modsigende, og måske ved Du heller ikke mere end vi. Lad mig næstegang høre dine tanker herom.

I slutningen af måneden vender vi tilbage til München. Vi håber og glæder os til at få se Dig og ​ din hustru der; foreløbig sender vi eder vore hjerteligste hilsener.